Gå til indhold
Milliardinvestering i en grøn fremtid

Nyhed -

Milliardinvestering i en grøn fremtid

I den nyeste Rapport om Samfundsansvar kan du læse, at PBU aktivt bidrager til en grønnere fremtid med en investering på 1 mia. kr. i grønne obligationer.

Rapport om Samfundsansvar 2021, der beskriver PBU’s arbejde med ansvarlige investeringer, er netop udgivet. I rapporten fortæller vi blandt andet om investeringen på 1 mia. kr. i grønne obligationer. Med denne investering har vi taget endnu et skridt på vejen mod målet om CO2-neutrale investeringer i 2050.

Hvad er grønne obligationer?
Grønne obligationer er lån til virksomheder og lande, som forpligter dem til at investere de lånte penge i grønne projekter, der er med til at reducere CO2-udledningen. Som ved almindelige obligationer modtager PBU til gengæld en rente for at låne penge ud.

Renten på de grønne obligationer er omtrent den samme som på almindelige virksomheds- og statsobligationer. Man får altså ikke noget ekstra i rente ved ”grønne udlån”, men man bidrager til gengæld mere direkte til en grøn omstilling, end hvis man i stedet lånte penge ud til fx den danske stat.

En klimagevinst på størrelse med Ringsted
Samlet set skønnes den 1 mia. kr. store investering i grønne obligationer at mindske den årlige CO2-udledning med 260.000 tons. Men hvor meget er det egentlig?

Klima- og energiministeriet har beregnet, at en dansker i gennemsnit udleder 11 tons CO2 pr. år. Så CO2-besparelsen svarer til udledningen fra knap 24.000 personer i Danmark, hvilket svarer til en by på størrelse med Ringsted.

Sådan investeres pædagogernes opsparing
En af de større investeringer er til det tyske energiselskab E.ON. Her forpligter virksomheden sig til at bruge obligationslånet til at mindske det strømtab, der kommer, når strømmen i elnettet fordeles. Det betyder en øget energieffektivitet, som reducerer CO2-udledningen.

Et andet eksempel er Volkswagen, som har forpligtet sig til at bruge de lånte penge til at udvikle bedre batterier til elbiler og til energiforbedringer i deres bilproduktion.

En meget stor del af PBU’s grønne investeringer er i obligationer, der er udstedt af banker. Bankerne forpligter sig til at låne pengene ud til grønne projekter. For eksempel er nogle af pædagogernes penge investeret i Svenska Handelsbanken, som låner pengene ud til grønt byggeri, bæredygtigt skovbrug og transport med lav CO2-udledning.

Et skridt på vejen mod målet
Grønne obligationer skal sammen med en række andre tiltag bidrage til at opfylde vores klimamål.



Er du blevet nysgerrig efter at vide mere om vores arbejde med ansvarlige investeringer? Så læs mere i Rapport om Samfundsansvar, som du finder her:


Rapport om Samfundsansvar 2021

Kontakt

Sune Schackenfeldt

Sune Schackenfeldt

Pressekontakt Administrerende direktør

Relateret materiale

Fuld åbenhed om grøn omstilling

Fuld åbenhed om grøn omstilling

Pædagogernes Pension giver medlemmer og omverden fuld indsigt i vores prioriteringer og fremskridt om grøn omstilling og investeringer i grønne løsninger.

PBU skærper sin klimaprofil

PBU skærper sin klimaprofil

PBU sætter nye klimamål og tilpasser investeringerne, så de bidrager til en grønnere verden.