Gå til indhold
Flere og flere sparer mere op

Nyhed -

Flere og flere sparer mere op

Medlemmerne indbetalte 51 mio. kr. til PBU Ekstra i 2018. Det er en stigning på 64 pct. i forhold til året før. Men der er stadig mange, der skal lægge mere til side, hvis de skal bevare den samme levestandard som pensionist, som de har i dag.

En supplerende opsparing giver dig et økonomisk råderum og fleksibilitet til at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet i det tempo, du selv ønsker. Det har medlemmerne i Pædagogernes Pension opdaget, og der er derfor blevet indbetalt til PBU Ekstra i langt højere grad end tidligere. Det er ikke kun dem, der i forvejen havde en supplerende opsparing, som har lagt flere penge i sparegrisen. Omkring 730 nye oprettelser af en PBU Ekstra blev det til i 2018.

Spar mere op så tidligt som muligt
I Pædagogernes Pension anbefaler vi, at du skal have ca. 70 pct. af din løn udbetalt, når du går på pension. Så har du mulighed for at opretholde den levestandard, som du har i dag. Men mange har kun omkring 50 pct. Derfor glæder det PBU’s medlemschef, Annie Kristensen, at se en stigning i den supplerende opsparing.

- Det er en god idé at tage et PBU Pensionstjek og se, hvad din pensionsprocent er. En god pensionsopsparing kan give dig den pensionisttilværelse, du ønsker, og en mulighed for at trappe gradvist ud af arbejdsmarkedet enten før eller efter pensionsalderen. Det er derfor en god idé at spare mere op, når pengene er til det. Og det kan man ikke begynde på for tidligt, understreger Annie Kristensen.

Du kan tage et PBU Pensionstjek her.

PBU Ekstra og fordelene
Den supplerende opsparing, PBU Ekstra, er en fordelagtig måde at spare mere op på. Der er mulighed for diverse skattemæssige fradrag på opsparingen, og derudover får du disse fordele:

- Du betaler ikke noget oprettelsesgebyr

- Du skal ikke betale ekstra administrationsomkostninger

- Du får samme gode rente som på din PBU-pension

- Den er fleksibel: Du bestemmer selv, om du vil betale et engangsbeløb eller et fast beløb hver måned.
Du kan også holde pause i indbetalingerne, hvis du vil.

- Du kan spare op til både en ratepension og en aldersopsparing

Du kan regne på, hvor meget en ekstra opsparing giver dig, og oprette en PBU Ekstra ved at klikke HER.

Kontakt

Sune Schackenfeldt

Sune Schackenfeldt

Pressekontakt Administrerende direktør

Relateret materiale

Spar ekstra op med skattepenge

Spar ekstra op med skattepenge

Er du en af dem, der får penge tilbage i skat i april, kan du overveje at bruge dem på dit fremtidige pensionistliv. Sætter du dem til side på en ekstra opsparing nu, giver det dig mulighed for en fleksibel tilbagetrækning senere hen.