Få vores nyheder på mail

PBU giver de store baghjul

Nyhed   •   Nov 19, 2019 11:49 CET

Et flot afkast i årets første 10 måneder og en topplacering på den lange bane gør Pædagogernes Pension til de bedste i klassen.

Medlemmer i Pædagogernes Pension, der har 15 år til pensionering og en middel risikoprofil, har fået deres opsparing forrentet med 14 pct. i årets første 10 måneder. Ifølge dagens Jyllands-Posten placerer det høje tal Pædagogernes Pension i toppen blandt de største pensionsselskaber.

Bedst både på den korte og lange bane
Ser man på afkastet over længere tid, lægger Pædagogernes Pension sig også her i spidsen sammenlignet med de andre selskaber.

Administrerende direktør i Pædagogernes Pension, Sune Schackenfeldt, kommenterer de flotte resultater således i Jyllands-Posten:

- Vi kan se på tallene, at vi ligger nummer ét målt på afkast ikke bare i år, men også på en længere tidshorisont. Det er vi rigtigt glade for og tilfredse med på pædagogernes vegne.

Kort vej fra beslutning til handling
Forklaringen på, hvorfor et lille pensionsselskab som Pædagogernes Pension klarer sig bedre end de større selskaber, ligger blandt andet i, at der i Pædagogernes Pension ikke er langt fra beslutning til handling.

- Vi mødes i et war room i vores investeringskomité op til flere gange om ugen. På den måde kan vi med en times varsel eksekvere beslutninger, som vi netop har truffet på et møde, fordi der er kommet nyt om eksempelvis handelskrigen mellem USA og Kina, fortæller Sune Schackenfeldt.

Oversigt fra Jyllands-Posten d. 19. november 2019