Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Topafkast til pædagogerne i 2016

PBU har leveret branchens bedste pensionsafkast på markedsrente til sine 112.000 pædagoger.

Den endelige regnskabsopgørelse viser, at Pædagogernes Pension opnåede et gennemsnitligt afkast i markedsrente på 8,44 pct. 

Med 9,65 pct. i afkast til en 45-årig pædagog, ligger PBU nummer et blandt pensionsordningerne med markedsrente. 

Administrerende direktør, Sune Schackenfeldt, kommenterer det endelige resultat således: 

- Som pensionsordning for landets pædagoger skal vi evne at levere varen på både den hårde og den bløde bundlinje, som handler om etik og ansvarlige investeringspolitik. Selv om det altid er godt med et topafkast, er det ekstra tilfredsstillende lige præcis, fordi medlemmerne er pædagoger: Pædagoger tjener ikke særligt mange penge, og sparer derfor heller ikke særligt meget op. Derfor er det super vigtigt, at vi som pensionsleverandør performer på de hårde parametre, som afkast og omkostninger. Det handler jo om skaffe mest pension for pengene, siger han. 

Afkast på aldersgrupper og aktivklasser 

PBU’s medlemmer får tilskrevet rente ud fra en livscyklusmodel. 

Pædagogernes Pension er en markedsrenteordning, som anvender en såkaldt livscyklusmodel i sin investeringspolitik. Det betyder, at de yngste har relativt flere aktier end de ældre medlemmer. Til gengæld har ældre medlemmer flere obligationer. Som det fremgår af tabellen nedenfor, har de ældste medlemmers afkast beløbet sig til 7,94 pct.

Aktier fylder mest i den samlede formue, som forvaltes i Pædagogernes Pension. Stats- og realkreditobligationer udgør ca. 1/5, mens andre obligationer 2 og ejendomme udgør resten. Ved årets udgang var der også likvide aktiver til bl.a. at betale pensionsafkastskat for 2016.

Sådan slog Pædagogernes Pension markedet 

Når pædagoger på 45 år og derunder har kunnet opnå afkast på 9,65 pct., skyldes det, at PBU har solgt obligationer og købt aktier igennem 2016. Afkastet på aktier var negativt i årets første 3 måneder, men siden 1. april løb investeringsafkastet op i 15,4 pct. Omvendt faldt obligationerne en smule tilbage i årets sidste 3 måneder, men her var beholdningen for en 45 årig faldet fra 15,4 pct. af opsparingen i årets første kvartal til blot 4,6 pct.

Emner


Pædagogernes Pension er pædagogernes helt eget pensionsselskab, og vi er 100 pct. ejet af vores mere end 110.000 medlemmer. Vi forvalter en samlet pensionsformue på ca. 70 mia. kr. Det er vores ambition at tilbyde markedets bedste pensionsordning til pædagoger.

Kontakt

Sune Schackenfeldt

Sune Schackenfeldt

Pressekontakt Administrerende direktør