Nyhed -
Redegørelse fra Finanstilsynets ordinære inspektion
- Bemærkningerne er relativt lette for os at implementere, fortæller administrerende direktør, Sune Schackenfeldt.
Finanstilsynet var i april – maj 2018 på ordinær inspektion i Pædagogernes Pension. Vi har netop modtaget redegørelsen fra inspektionen, som er den første i en markedsrenteordning, efter at Finanstilsynet i 2017 har sat eksplicit fokus på privatiseringen af risikoen i markedsrenteordninger.
Administrerende direktør Sune Schackenfeldt konkluderer, at Pædagogernes Pension har været meget tilfreds med forløbet, som har været præget af en god og åben dialog:
- Vi respekterer fuldt ud Finanstilsynets bemærkninger, hvoraf de fleste har en mere formel karakter. Bemærkningerne er relativt lette for os at implementere, og vi er allerede næsten i mål med at gennemføre dem, fortæller Sune Schackenfeldt.