Gå til indhold
Nye pensionsregler

Nyhed -

Nye pensionsregler

Folketinget har netop vedtaget nye regler på pensionsområdet. Vigtige ændringer fra 2018. Få overblikket her.

Du kan i år indbetale op til 29.600 kr. på en alderssum (også kaldet aldersopsparing). Til næste år vil du kun have mulighed for at indbetale 5.100 kr. årligt.

Hvis du har mindre end fem år til din folkepensionsalder, kan du dog indbetale 46.000 kr. til næste år.

Der er ikke skattemæssigt fradrag for indbetaling til alderssum – til gengæld er der ingen skat, når du skal have pengene ud. Du bliver heller ikke modregnet i folkepensionens tillægsbeløb for opsparingen.

Hvis du i dag indbetaler til en ratepension, så vil det give god mening også at indbetale et engangsbeløb til en alderssum. Du kan nøjes med at indbetale 100 kr. På denne måde vil du sikre, at du kan få din alderssum udbetalt fem år før din folkepensionsalder. Og det gælder også de beløb, du indbetaler i årene fremover.

Opret en opsparing her

Hvis du først opretter din alderssum til næste år, kan du først få opsparingen udbetalt 3 år før din folkepensionsalder.

Din PBU Weekendpension er en supplerende pension, og du kan sagtens få den udbetalt selvom du arbejder. Du kan fx bruge den til at supplere din indkomst, hvis du får lyst til at arbejde lidt færre timer, når du kommer lidt op i årene.

Skattereglerne ser ud som følger:

Der kan indbetales i 2018
5.100 kr. – dog 46.000 kr., hvis du har mindre end 5 år til din folkepensionsalder *
54.700 kr. **(fradragsberettiget)
50.400 kr. *** (fradragsberettiget)

* Hvis du begynder at få udbetalt en løbende pension (fx. ratepension og livsvarig alderspension) efter 1. april 2018, kan der i de følgende år kun indbetales kr. 5.100/år til alderssum.

** Hvis du indbetaler til din ordning i Pædagogernes Pension – så husk at der går et beløb ind på ratepension. Du kan se her (link til pbu.dk/indbetaling), hvor meget du kan indbetale i år. Hvis du kommer til at indbetale for meget, går et overskydende beløb automatisk til en livsvarig alderspension. På denne måde får du dit skattemæssige fradrag.

De fleste har skattemæssigt plads til, at der kan indbetales ca. 30.000 kr. ekstra årligt.

*** Du kan i PBU Weekendpension først indbetale til en livsvarig alderspension, når du har indbetalt det fulde beløb til ratepensionen. 

Emner

Kontakt

Sune Schackenfeldt

Sune Schackenfeldt

Pressekontakt Administrerende direktør