Gå til indhold
Ny rapport: PBU’s arbejde med samfundsansvar

Nyhed -

Ny rapport: PBU’s arbejde med samfundsansvar

I Rapport om Samfundsansvar kan du læse om, hvordan Pædagogernes Pension (PBU) har arbejdet med ansvarlig investering og aktivt ejerskab i 2022.

Rapport om Samfundsansvar 2022 beskriver PBU’s arbejde med sociale, miljømæssige og ledelsesmæssige forhold i vores investeringer. Det vil med andre ord sige, hvordan vi investerer med omtanke.

En dobbelt bundlinje
I PBU arbejder vi med en dobbelt bundlinje. Det betyder, at vi lægger samme høje vægt på afkast og på ansvarlighed i investeringerne – begge dele skal være opfyldt, når vi investerer.

Rapporten indeholder en status over de områder, som vi har arbejdet intensivt med i 2022, og de resultater, vi har opnået.

Social ansvarlighed
I vores aktive ejerskab har vi blandt andet fokus på virksomhedernes sociale forhold indenfor disse fire områder:

  • Ansvarlig skat
  • Kvinders rettigheder og ligeløn
  • Børns rettigheder
  • Arbejdstagerrettigheder

På rapportens side 13 kan du se, hvad det indebærer, og du kan læse et konkret eksempel på side 16. Her er en case om Jackeline fra Kenya, landmand og mor til fire, som med hjælp fra PBU’s investering i en mikrofinansfond gennem Abler Nordic har mulighed for at forsørge sig selv og sin familie.

Også klima har en stor plads i rapporten, hvor vi blandt andet redegør for vores investeringers CO2-udledninger og beskriver vores klimamål.

Du kan læse hele rapporten her.

Rapport om Samfundsansvar 2022

Kategorier

Kontakt

Sune Schackenfeldt

Sune Schackenfeldt

Pressekontakt Administrerende direktør