Nyhed -
Ny bestyrelse i Pædagogernes Pension
Efter en veloverstået generalforsamling er en ny bestyrelse klar til at sætte kursen i Pædagogernes Pension.
Mandag d. 22. juni 2020 løb den årlige ordinære generalforsamling i Pædagogernes Pension af stablen. Da valgperioden for to af de medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer udløb, skulle der være valg til de to bestyrelsesposter. Med fem kandidater til to poster var der lagt op til kampvalg, og resultatet blev:
Steffen Poulsen er genvalgt som bestyrelsesmedlem.
Pernille Riis er nyvalgt som bestyrelsesmedlem.
Derudover blev Brigitte Christensen og Lasse Porsgaard Birkelund valgt som suppleanter.
Pædagogernes Pensions bestyrelse er fra venstre: Formand Uffe Jensen, Leif Hasager (uafhængigt og særligt kvalificeret medlem), Carsten Rasmussen (udpeget af KL), Lis Skovbjerg (uafhængigt og særligt kvalificeret medlem), Pernille Riis (medlemsvalgt), Steffen Poulsen (medlemsvalgt), Lasse Bjerg Jørgensen (1. næstformand og udpeget af BUPL) og Kim Hyttel (2. næstformand og medlemsvalgt). Mette Skovhus Larsen (udpeget af BUPL) mangler på billedet.
Bestyrelsesformand Uffe Jensen, borgmester i Odder Kommune, udtaler:
”Jeg er glad for at byde velkommen til et velkendt ansigt og til vores helt nye bestyrelsesmedlem, Pernille Riis. Jeg glæder mig meget til samarbejdet med den nye bestyrelse. Med den nye, stærke holdsammensætning er vi klar til at tage fat på de udfordringer, som ligger foran os, og hvor corona stadig vil påvirke os alle på flere områder. Det bliver spændende at løse de kommende arbejdsopgaver med administrationen i Pædagogernes Pension og sammen sikre, at pædagogerne har den bedste pensionsordning.”
Hvis du vil læse bestyrelsesberetningen, så klik på linket nedenfor.