Gå til indhold
Kampvalg og et tilbageblik på et særdeles positivt år

Nyhed -

Kampvalg og et tilbageblik på et særdeles positivt år

På årets generalforsamling i Pædagogernes Pension kunne formanden berette om et år med flotte resultater på afkast, omkostninger og medlemstilfredshed, og så var der kampvalg til bestyrelsesposterne.

Interessen for bestyrelsesarbejdet i Pædagogernes Pension er stor, og det betød, at der på årets generalforsamling var kampvalg til posterne som medlemsvalgte. Det blev pædagog Linda Bjerre og faglig sekretær og hovedbestyrelsesmedlem i BUPL, Lasse Porsgaard Birkelund, som blev valgt ind i bestyrelsen for de næste fire år.

På generalforsamlingen blev der også set tilbage på et meget tilfredsstillende 2023. Bestyrelsesformand Uffe Jensen kunne således berette om et afkast på hele 13,82 % for medlemmer under 56 år, hvilket placerer Pædagogernes Pension helt i toppen i pensionsbranchen, samt fortsatte lave omkostninger for pædagogerne.

2023 var også året, hvor Pædagogernes Pension kunne fejre, at vi har Danmarks mest tilfredse medlemmer. Vi fik nemlig en flot førsteplads på kunde- og medlemstilfredshed i Aalunds Pensionsbarometer, som er en tilfredshedsundersøgelse blandt de 18 største pensionsselskaber i Danmark.

”Den høje medlemstilfredshed kan blandt andet tilskrives, at cirka hver tredje pensionsrådgiver i Pædagogernes Pension har en pædagogfaglig baggrund, hvilket skaber en dybere forståelse for medlemmernes behov og bidrager til den positive oplevelse af vores services. Vores medlemmer er kernen i vores eksistens. Det er vores medlemmer, der er vores ejere, så deres tilfredshed er selvsagt meget vigtigt for os. Så en førsteplads er en kæmpe anerkendelse af vores unikke medlemstilbud og indsats for at være relevante, tilgængelige og i øjenhøjde med vores medlemmer,” sagde Uffe Jensen i sin beretning.

Du kan læse hele formandens beretning nederst på siden (under Relateret media).

Nedenfor finder du også et link til Pædagogernes Pensions årsrapport, som blev fremlagt og godkendt på generalforsamlingen. Heri kan du læse meget mere om resultaterne for 2023.

Related links

Kategorier

Kontakt

Sune Schackenfeldt

Sune Schackenfeldt

Pressekontakt Administrerende direktør