Nyhed -
Din Pensionspakke bliver endnu bedre
Der er ændringer i Pensionspakkens forsikringer fra det nye år, og udbetalingen til dine efterladte forbedres markant.
Fra den 1. januar 2019 ændrer vi dækningen på forsikringerne i Pensionspakken, så din Pensionsordning i Pædagogernes Pension bliver endnu bedre.
Vi forhøjer dine forsikringer ved sygdom og død, men fastholder prisen på 350 kr. pr. måned for Pensionspakkens forsikringer.
Se de nye dækninger her:
Hvis du får offentlig førtidspension – før du fylder 65 år:
Invalidesum | Invalidepension |
Engangsbeløb – skattefrit |
Årlig udbetaling – før skat |
270.000 kr. |
90.000 kr. |
Hvis du får fleksjob, revalidering eller ressourceforløb - før du fylder 65 år:
Halv invalidesum |
Engangsbeløb – skattefrit |
135.000 kr. |
Hvis du dør, før du går på pension, og før du fylder 70 år:
Dødsfaldssum |
Børnepension til hvert barn under 24 år |
Engangsbeløb – skattefrit |
Årlig udbetaling – før skat |
800.000 kr. |
34.500 kr. |
Vi udbetaler en del af din opsparing ved død
– gælder også for dig, der ikke har Pensionspakkens forsikringer
Fra årsskiftet forbedrer vi udbetalingen til dine efterladte markant. I Pædagogernes Pension sparer du op til en livsvarig pension, en ratepension og eventuelt en aldersopsparing (alderssum). Som noget nyt vil dine efterladte få udbetalt det beløb, du har stående på din ratepension og din aldersopsparing, uanset hvornår du dør.
Den nye dækning træder i kraft den 1. januar 2019.
Hvis du har forsikringer i din Pensionspakke, får dine efterladte i forvejen en skattefri udbetaling på 800.000 kr., hvis du dør, før du sætter din PBU-pension i gang. Den nye udbetaling af ratepension og aldersopsparing vil fremover komme oveni denne udbetaling.
Prisen for den forbedrede udbetaling til dine efterladte betales af din opsparing og er indregnet i din forventede alderspension.
Du kan se dine forsikringer på pbu.dk/forsikringer.