Nyhed -
Afkast: PBU runder halvåret på en førsteplads
Ny analyse fra Morningstar placerer Pædagogernes Pension helt i top.
Analysen viser, at PBU med et samlet afkast på 1,19 pct. i første halvår af 2018 ligger foran alle andre pensionsselskaber i Danmark - såvel kommercielle som arbejdsmarkedspensioner.
Til Fagbladet Børn & Unge forklarer PBU's direktør Sune Schackenfeldt, at det gode halvår bl.a. skyldes, at PBU arbejder sammen med kapitalforvaltere efter eget valg:
- I PBU skal vi kun fokusere på at finde de bedste investeringer til vores pædagoger, fordi vi arbejder meget selvstændigt og uafhængigt, forklarer Sune Schackenfeldt.
Det er især på IT-aktier og obligationer, at PBU har formået at gøre det rigtigt godt i første halvår af 2018.
Kan hurtigt flytte os
Sune Schackenfeldt fortæller til InsideBusiness, at en anden væsentlig del af det gode resultat, er at PBU kan rokere i markedet på kort tid:
- Vi har ret likvide aktier, hvilket gør, at vi lynhurtigt kan flytte os i markedet. Det er også en del af årsagen til vores performance, siger han.
Læs hele artiklen i Børn & Unge her
I maj 2018 blev Pædagogernes Pension kåret som årets arbejdsmarkedspensionsselskab 2018. Det kan du læse mere om her.